Hvem er vi

Udskriv

Brande Fodboldgolf er anlagt på ejendommen Skovhøj på privat basis af undertegnede.

Min kone, Gurli, og jeg købte ejendommen i det forrige årtusinde, nærmere år 1990. Sammen har vi 3 drenge, Frederik, Rasmus og Søren.
Adressen er Risbankevej 19, 7330 Brande. (Knudepunktet mellem Brande, Give og Blåhøj - såe`n da). 

Banen som har 18 huller er anlagt på godt 2 ha af ejendommens arealer i naturskønne omgivelser. Derudover er der flere "anderledes" fodboldgolfbaner under udarbejdelse. Arealerne har tidligere været anvendt til ammekvæg.
Eksisterende staldbygning er indrettet som "klubhus" - i rustik form.

Vi glæder os til at se dig på banen.

Hjemmesiden tilhører en ny spændende fodboldgolfbane i det midtjyske.

Formålet med denne midlertidige hjemmeside er at gøre opmærksom på den nystartede banes eksistens.

Flere af hjemmesidens "pinde" er kun delvis udfyldte. Men det, du kan se på siden, vil give dig de nødvendige oplysninger for at tage en beslutning, om det er her, du skal tilbringe nogle timer eller en halv dag, ja måske en hel dag, sammen med familie, venner, arbejdskammerater, sportskammerater eller måske bare dig og din ægtefælle/kæreste. 

Du kan se, hvilke udfordringer der er på banen, hvilke naturoplevelser du kan få, hvilke faciliteter vi kan byde på pt. under rolige og afslappede forhold. Vi lader billederne tale for sig selv - til dig. 

Endvidere fortæller hjemmesiden hvordan du kontakter os via telefon for nærmere information. Hvis du/I kunne tænke jer at booke et arrangement, med mere end 4-6 personer, vil det altid være en god idé at ringe/maile forinden og lave en aftale. Det er så ærgerligt, hvis der er optaget. Som udgangspunkt medbringes mad, andet kan aftales.

På vegne af familien
Børge Østergård

Kontakt os gerne for yderlige oplysninger

TLF.:  97 18 36 43

Email.:  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Brande Fodboldgolf

En god tur i naturen

Copyright 2012 Hvem er vi?. Brandefodboldgolf.dk
Joomla Templates by Wordpress themes free